Sider

onsdag den 27. juli 2011

Ny erhvervelse..

Jeg har altid været af den opfattelse at det der med værktøj - det er noget min kæreste og far tager sig af. Men igår overgav jeg mig, dog til et billigt sæt fra IKEA - den den af det er min far nok ikke så stolt af.
Men på trods af lang tids kamp mod værktøj i min lejlighed, har jeg allerede brugt mit nye fine sæt to dagen - så måske var det slet slet ikke så dårlig en idé med det værktøj.



Synes nu selv det er ok af en værktøjskasse at være - plus den fylder ikke meget, så der er stadig plads til alle mine nødvendige ting :-)

Efter at have brugt hele dagen på hygge med min mor i de københavnske bydele, og oven på den noget nye oplevelse med værktøjet - inviterede jeg min kæreste på mini sandwichs, mums det var lækkert!


 

søndag den 24. juli 2011

Smukke sommer blomster

Forleden dag fik jeg denne fine buket franske anemoner fra min kæreste. Han havde besøgt sin mormor og morfar i deres sommerhus på landet, hvor de har disse fine blomster. Dejligt med sommer i lejligheden - når regn og blæst husere uden for vinduerne!

onsdag den 20. juli 2011

Landgangsbrød

Igår besluttede jeg mig for en nem aftensmad - bulgursalat, tzatziki og nybagt brød.



Igen havde jeg fundet en lækker opskrift fra bogen Krudtugler og Kanelsnegle. Dejen var den klassiske til langtidshævet brød og boller:

15g gær
½ l koldt vand
ca. 600 g. hvedemel(her kan meltyper godt blandes efter eget ønske)
1½ tsk salt.
Jeg valgte at tilsætte en dl hørfrø(mængde og type kan tilsættes efter ønske)

Normalt er langtidshævet dej en langvarig proces, og oftest noget man planlægger aftenen i forvejen, men i bogen Krudtugler og Kanelsnegle var der et tip som fremskynder processen meget. Man mixer dejen som normalt, putter herefter skålen med dejen i en lufttæt frysepose, hvor al luften er lukket ude, herefter lader man dejen hæve i 2-3 timer, den eneste ændring er at man skal fordoble gær mængden.


Vipdag

En af mine veninder, fortalte mig for nogle år siden at i Jylland kaldes onsdag for vipdag, da man så er tættere på weekend end uge start - denne betegnelse synes jeg er ganske fin og vil derfor nyde at det er vipdag i dag :-)

tirsdag den 19. juli 2011

Late night snack


Når aftensmaden er fordøjet, har maven nogle gange brug for en late night snack. Jeg har en stor forkærlighed for knækbrød, og blev derfor meget begejstret da min kærestes mor præcenterede mig for disse hjemmelavet knækbrød. Opskriften er nem, og resultatet er helt fantastisk:

1 dl Havregryn
1 dl Sesamfrø
1 dl Hørfrø
1 dl Solsikkefrø
1 dl Grøskarkerner

1½ dl Hvedemel
2 dl Rugmel
1 tsk Bagepulver
2 tsk Salt
1 dl Olivenolie
2 dl Vand


Ovnen tændes på 200g i en almindelig ovn, og 180 i varmluft. Alle ingredienserne blandes sammen til en lind masse, og fordeles herefter på to bageplader med bagepapir. Over massen ligges ligeledes et stykke bagepapir, som der rulles på til dejen er ca. 2mm tynd. Herefter skæres der tern i den ønskede størrelse knækbrød med enten en pizzaskærer eller en kniv. Knækbrødene  bages i ca. 20-25 min. Super nemt og rigtig lækkert resultat.

Dertil drak jeg et glas iskaffe, en lidt sundere version en den der tit serveres på caféer, og væsentlig billigere at lave den selv.

Iskaffen bestod af:

2 tsk. Nescafé
1 dl Kogende vand
Lidt brun farin eller kaffesirup
5 Isterninger
Mælk efter behag
Isterninger til den færdige iskaffe

Hæld nescafé, kogende vand, sirup og de 5 isterninger i blenderen og blend til isterningerne er knust. Tilføj mælken og blend til mælken er cremet. Hæld op i et glas, tilføj de sidste isterninger - voila, klar til servering. Opskriften har jeg fundet i bogen Krudtugler & Kanelsnegle af Sif Orelana.

mandag den 18. juli 2011

Shorts i fine farver, og smukke sommer smykker

Det er lidt tid siden jeg sidst har lavet et indlæg, det beklager jeg - men har haft hænderne fulde med diverse aftaler.

Forhåbentligt er sommeren ikke ovre, men bare ikke begyndt endnu - i såfald vil jeg stadig kunne bruge mine nye fine shorts, synes den røde farve er dejlig sommerlig, og den klassiske beige er uundværlig! Jeg fandt begge parene på slutudsalg - så de gode køb er ikke slut endnu.


Smykker er et af de accessories der ALTID er at finde på mig, selv om søndagen når det ellers er det hyggelige tøj der kommer på :-)

Disse fine øreringe er fra butikken Pico, der både ligger på Østerbrogade og i indre by - jeg har flere af deres fantastiske smykker, men disse er nogle af mine yndlings.

søndag den 10. juli 2011

Is i sommervarmen

Is er for mit vedkommende en af de bedste ting ved sommeren. Jeg har derfor valgt at lave en lille is anmeldelse. Min store kærlighed for hjemmelavede gammeldags is, stammer nok fra de mange ture i det danske med mine forældre. Hvert år har vi nogle faste steder vi besøger og får is. Et af stederne er i Dragør havn, hvor man får store is for ingen penge.
Et andet sted jeg og min familie besøger hvert år, er en is bod i Tisvildeleje, stranden er skøn, der er en hel utrolig boheme stemning - og deres is er fantastiske, desværre har jeg hørt at det gamle is hus er blevet nedlagt, og der nu ligger en Paradis is i stedet, men mon ikke det går alligevel.


Heldigvis har jeg en kæreste der også elsker is, og vi er så småt begyndt at finde vores is steder. Et af dem er is huset ved søen i Tivoli, her laver de italienske is, de smager helt fantastisk, samtidig med at de er helt okay prismæssigt.

Herfra vil min istur fortsætte. Hvis jeg finder nye gode issteder, vil det selvfølgeligt komme frem her :-)
God søndag til jer alle!

tirsdag den 5. juli 2011

Aftenhygge med lækker mad, chokolade panderkager og godt selsskab.

Igår aftes var jeg samme med en god veninde, jeg har kendt siden bh. klassen. Hun rejser desværre et halvt år til Australien om lidt, så vi måtte lige hygge en sidste gang inden hun tager af sted. Dog kunne vi ikke få taget os sammen til at sige farvel, så det bliver udskudt et par dage endnu.

Jeg glemte at tage billeder af hovedretten, der bestod af frikadeller, stegte kartofler og mozeralla salat, rigtig sommermad!

Desserten der bestod af chokoladepandekagerne skal I dog ikke snydes for et billede af. Jeg har ikke smagt hjemmelavet chokoladepandekager før, men det kan klar anbefales, specielt med lækker sommerfrugt til.




Nu vil jeg sætte mig ud i det skønne vejr med en skål friske danske ærter, som ifølge mig er indbegrebet af dansk sommer!


søndag den 3. juli 2011

Om mig

Her er lidt kort fortalte info omkring mig :-)

Jeg er en pige på 22 år, med en kæmpe interesse for mode og indretning.

Ud over at bruge min tid på modemagasiner, blogs og andet fashion stuff elsker jeg at lave mad.
Jeg er lige blevet uddannet som markedsføringsøkonom, og vil herefter læse en merit uddannelse.

Derudover har jeg en dejlig kæreste, som sammen med min familie og mine veninder er en stor del af min hverdag.

Spørg endelig hvis I vil har mere info ;-)

- Sarah

Velkommen

Efter inspiration fra venner og veninder, har jeg nu valgt også at blive en del af bloggerne.

På min blog vil jeg uploade billeder fra min hverdag, dele ud af mine tanker, og fortælle om mine interesser.

Jeg håber I vil følge med :-)

Mange hilsner


Sarah