Sider

tirsdag den 28. februar 2012

Galette med kikærter og spinat

Blev inspireret af en anden blogger til at lave galette. Har ikke tidligere nogle erfaringer med den form for tærte - og var derfor spændt på resultatet. Blev bestemt ikke skuffet. Efter min mening den bedste kombination af tærte og grøntsager.






Bund:
100 g. smør
175 g. hvedemel
75 g. rugmel
1 tsk salt
0,5 dl. vand
1 spsk. tørret basilikum(kan undlades)

Fyld:
En dl.tørrede kikærter, der er udblødt natten over og kogt i 40 min.
1 rødløg
100 g. spinat
1 halv squas
5 små tomater
1 rød peberfrugt.
1 fed hvidløg
Revet ost efter smag og behag

Fyldet kan variere i uendeligheder, alt efter lyst og hvad køleskabet byder på.

Bland alle ingredienserne sammen til dejen, ikke for længe, men til dejen hænger sammen. Stil på køl i ca. 1 time. Varm ovnen på 200 grader. Snit alle grøntsagerne i forholdsvis grove stykker og bag eller steg dem i 15 min.
Rul dejen ud til en cirkel på bagepapir, fordel fyldet over det meste - men med nok kant til at den kan dække lidt ind over fyldet.
Sæt galetten ind, bag 15-20 min., til kanten er sprød og lækker.

Velbekomme/

torsdag den 23. februar 2012

Røverkøb

Jeg har LÆNGE ledt efter halv lange skjortebluser, uden ærmer i sort og hvid. Da SU'en ikke rækker for evigt, har det begrænset udvalget lidt. Men men men, H&M de kan noget - fandt endelig mit mest søgte musthave stykke tøj - og så til en helt fantastisk pris, 79 kr. De er fine under strik, fine med blazer eller cardigan - og bliver sikkert også fine til sommer med bikini under!


Jeg har allerede prøvet mig lidt frem - skal snarest have en strik over en af dem - de fungere 100% som ønsket!


Beklager de lidt uskarpe billeder - det grå vejr vil ikke helt samarbejde.

onsdag den 22. februar 2012

Yellow

Når det er gråt og kedeligt i vejret skal der lidt farve på tilværelsen. Jeg er en fast køber af påskeliljerne for en sølle 5'er i Netto hvert år. De pynter fint, og minder så dejligt om at foråret er om hjørnet, og vinterstøvler og jakker kan pakkes væk.




På det seneste har jeg bevæget mig lidt væk fra de faste røde nuancer på neglene og har bl.a. våget mig ud i gule negle - igen en lille reminder om at foråret er på vej :)


Glæder mig til kombinationen af brune sommerfødder og gul lak på tæerne :)

lørdag den 18. februar 2012

Vegi burrito

Lavede forleden denne vegetar burrito - en super nem og lækker aftensmad.



Til to godt fyldte:

1 avokado
1/4 broccoli
1 gulerod
4 frosne klumper spinat
ca 400 g. udblødte kikærter
3 mellem str. tomater
1 løg
ost efter behag
1-2 fed hvidløg
Chili efter behag
Salt og peber
2 madpandekager
Olie til stegning

Svits løgene til de er blanke, tilsæt herefter resten af grønsagerne, på nær avokadoen og svits til massen er godt sammenhængende. Tilsæt hvidløg, chili, salt og peber. Varm en anden pande op med olie, læg pandekagen på og på fyld på halvdelen, tilsæt avokado skåret i skiver og ost og klap pandekagen sammen. Vend en gang så den steges på begge sider. Voila - maden er færdig.

Jeg havde denne gang købt kikærterne færdige, men ellers skal de koges efter anvisning på pakken.

Velbekomme!

onsdag den 15. februar 2012

Fastelavnsboller with love

Bagte igår de lækre fastelavns boller fra madbloggen thefoodclub.dk - tilføjede lidt marcipan som indehaveren af bloggen anbefalede, og det var bare lækkert :)

Lidt pladder-romantisk er man vel ;)

tirsdag den 14. februar 2012

Kropsidealer

Den seneste uges heftige debat om kropsidealer i blogland, er efter min mening en af de vigtigste i lang tid. Langt de fleste kvinder og piger er helt forskruet hvad angår den perfekte krop. Alt handler om vægt og str. og ikke om hvad der er smukkest og om man er glad inden i. At blogpigerne har udleveret sig selv om vist os alle hvor modbydelige kvinder kan være mod andre kvinder, giver dem STOR respekt fra mig. Læs mere til deres indlæg her, her og her. Alt i alt er pointen i denne vigtige debat at alle kvinder kan være smukke, uanset deres størrelse!

Synes denne collage der florerede på Facebook for en måneds tid siden viser det hele meget godt :)

mandag den 13. februar 2012

New in: Metalic lakker

Fandt disse fine lakker i H&M, har længe crawet lakker med glimmer siden før nytår, en perfekt måde at få glimmer i hverdagen! Når H&M så byder sig med en ultra billig udgave må de med hjem, glæder mig til at prøve dem snart :)

Tror det kunne være fint med sølvlakken med glimmer oven på!

fredag den 10. februar 2012

Plastic fantastic

Efter opfordring fra en af mine yndlings blogs, gik jeg i Søstrene Grene og købte disse farverige skeer, der dur ganske fint til f.eks. et stort glas kakao :) De har dem i alle farver, og masser i pasteller - som bare er så fint og minder mig om at det snart er forår(når sne og den sibiriske kulde lige er forsvundet).







God fredag!