Sider

mandag den 12. december 2011

Chili Con Carne

I lørdags lavede jeg en lækker chili con carne til mine forældre, fuld af smag pga. lang koge tid.Opskriften var fra Spise med Prise brødrene, mums.
Glemte at tage billede i lørdags, så dette billede er af resten igår :)



Ingredienser til en stor potion:

500 g røde eller hvide bønner
4-5 spsk. svinefedt el. neutral olie
1,5 kg grofthakket oksekød
1 kg magert oksekød skåret i tern på ca. 1,5-2 cm
3 store løg, hakkede
8 fed hvidløg, hakkede
2 dåser flåede tomater
ca. 100 g tomatpure
1 liter oksebouillon (evt. mere)
4 spsk. chilipulver eller efter smag
2-3 spsk. hakket alm. rød chili
2-3 anchochili udblødte i vand (kan erstattes med anden mild aromatisk chili evt. i pulverform)
2-3 spsk. oregano
2-3 spsk. spidskommen
2 spsk. brun farin
salt og friskkværnet peber

Sådan gør du
Bønnerne udblødes i rigeligt vand i 12 timer og koges i letsaltet vand, til de er møre (ca. 1,5 time).

I en stor gryde med tyk bund smeltes fedtet (eller opvarmes olien), og heri brunes kødet, først det udskårne og derpå det hakkede. Kom ikke for meget kød i gryden ad gangen, og lad det få lidt fred til at brune, inden der røres.

Sæt det brunede kød til side, og kom løg og hvidløg i gryden. Tilsæt evt. lidt mere fedtstof. Lad løgene stege, til de begynder at tage farve, og kom så kødet tilbage i gryden.

Tilsæt de flåede tomater, tomatpuré og oksebouillon, til det står et par cm over kødet. Så kommes chilipulver, hakket rød chili, anchochilli, oregano, spidskommen og brun farin i gryden, der røres godt om, og blusset skrues helt ned.

Så skal chilien koge ganske svagt i mindst 2 timer under låg. Den må også godt få tre timer. Der skal måske tilsættes lidt ekstra bouillon undervejs, for den må ikke koge tør. Rør i den undervejs.

Derpå tilsættes de kogte bønner og eventuelt mere væde, retten simrer endnu en halv times tid og smages til med salt og peber. Styrken kan også justeres med ekstra cayennepeber eller flere friske chilier.

Server med en klat cremefraiche. Brød burde ikke være nødvendigt, da bønnerne indeholder rigeligt med stivelse. Jeg valgte dog at lave en kartoffel/gulerod mos til, da jeg kun havde ca. 500 g. kød. Frys det, der ikke bliver spist, ned til en anden god gang. 

Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar